Mange tænker på, hvor frygtelig, ond og grusom verden er. Vi ser det hver dag i tv-avisen. Og hvor tit tænker vi ikke: Hvor frygteligt, men vi kan jo intet gøre! Men men men…
Mange tænker på, hvor frygtelig, ond og grusom verden er. Vi ser det hver dag i tv-avisen. Og hvor tit tænker vi ikke: Hvor frygteligt, men vi kan jo intet gøre! Men men men…
I den sidste tid har jeg prøvet at vende bøtten lidt. Vi har kigget nok på verdenssituationen. Nu er det tiden at kigge indad, hvor enhver vel i det mindste kan gøre både til og fra. Faktisk mener jeg, vi burde gøre status flere gange om året.
Er man er et menneske, der gerne vil udvikle sig, undskylder man ikke bare med: ”Det var da ikke min skyld”. Hvad med i stedet at tænke: Det handler ikke om, hvad andre gør, men hvad kan jeg gøre bedre?
For nylig tænkte jeg på, hvor gerne jeg vil leve lettere. Ikke spekulere så meget, men i stedet have tillid til, at alt er godt, hvis jeg selv er med til at gøre det godt. Jeg vil være mere modig og sprudlende. Være venligere. Jeg vil smile mere, også til folk, jeg ikke kender.
Vi ved godt, hvor meget et smil kan betyde. Vi ved også, hvor negativt det påvirker os med alle de triste, sure og stressede folk, vi møder. Som maser sig frem i køen og sætter andres blod i kog. Det starter et sted, hvorpå det kører videre fra den ene til den anden.
Jeg har virkelig tænkt alvorligt over det. At jeg vil forsøge at overse det negative. I stedet vil jeg arbejde på at give. Smil, venlighed, kærlige tanker.
Altså, hvis én forsøger at komme foran i køen: I stedet for protester, vend bøtten, smil og sig: Værsågod, du må gerne komme foran mig. Man tror måske, at man ikke kommer langt med sådan noget. Men det er stor misforståelse. Resultatet er forbavsende.
Man mister intet ved at give sig lidt. Tvært imod bliver man selv gladere. Det gør modtageren også. Det viser han muligvis ved, at han så ikke går hjem og skælder ud på kone og børn. Venligheden vil gå videre.
En del ville måske her indvende: ”Jamen mange er jo stadig nogle irriterende idioter. Den slags småting kan måske få den venlige til at føle, at han har gjort noget godt. Og det er sikkert fint for ham. Men i den store sammenhæng ændrer det intet med positive tanker.”
Men jo, det gør det faktisk! Det er lige præcis i det små, det hele begynder. Lige fra vores negative indstilling, kampene i familien, mellem naboer – til krige mellem landene.
Eller fred, ro og en smittende glæde. Venlighed er ikke sværere at vise end vrede. Begge dele handler om vilje – og vane.
Jeg har tit tænkt: Uanset hvordan min indstilling er, smitter min opførsel af og breder sig som ringe i vandet. Jeg bestemmer selv, om det skal være krigs-ringe eller freds-ringe.
Sikke en magt. Og sikke et ansvar.