Man kommer kørende i bilen, ganske fredeligt. Men nærmest før du opfatter, at der kører en bil bag dig – temmelig tæt endda – mærker du bilens fører stirre dig intenst i nakken i håbet om, at både du og din bil forsvinder hurtigst muligt. Du er ilde set på kørebanen. Fordi du kører lovligt! Det vil sige enten 80, og 50 i byen, som man nu engang skal.
Du ser i bakspejlet. Utålmodigheden lyser ud af fyren bagved. Flere gange kører han nærmest helt op i r…. på dig, for så at bremse hårdt op. Skønt der er overhaling forbudt, har han flere gange forsøgt sig. Hvilket hver gang mislykkedes, så han måtte foretage hasarderede manøvrer for i sidste øjeblik at undgå en modkørende og komme på plads igen. Han træder på speederen flere gange, når man holder for rødt. Flyt dig! Allersenest når det bliver gult.
At køre lovligt bliver sjældent accepteret af dem, som kører bagved. Det slår gnister fra dem, fordi man ikke kører 90, ja, endnu bedre 100. Det er dig, der er undtagelsen fra de kørendes regel.
Det er ikke smart at køre lovligt. Se bare, hvad de andre tør! Og det er det, der er almindeligt. I stedet for at sidde dér som en sinke med sine 50 km i byen, hvor alle de andre kører mindst 60 – og endnu bedre, 70.
Er man en svag sjæl, lader man sig presse og sætter farten op. Er man stærk, står man deres dytten og provokationer igennem. Jeg har tit tænkt: Hvad hulen skal de sådan skynde sig for? Det er jo ikke én gang. Det er HVER GANG de sætter sig bag rattet. Uanset om det er arbejdsdag eller ferie, skal det gå hurtigere og hurtigere.
Hvorfor planlægger de ikke dagen – livet – i stedet for at byde sig selv (og andre!) den slags, som kan give en utrolig stresset dag, der altid går ud over en masse, og i værste fald ender med et bang, man ikke overlever.
Det pudsige er jo, at har han så endelig haft held til at overhale alle, møder man ham, trods det, lidt længere fremme, hvor han holder for rødt lys – ved siden af dig. (Her gør du nok klogt i ikke at vinke til ham!)
Hvorfor skynder vi os, når vi udmærket ved, det har den virkning, at vi stresser andre og måske endda kommer til at køre uhensigtsmæssigt, med ulykker til følge? Tja, hvis du spurgte ham ved siden af dig, ville han sikkert ikke vide det. Det ligger bare i blodet. Vi skal foran de andre. Videre. Til noget, der sandsynligvis slet ikke var nogen grund til at bruge al den energi på.